Kropsterapi

Heste i harmoni v/Tine Jensen
Heste i Harmoni ved Tine Jensen - Kropsterapi til heste, Billedeterapi, BEMER og undervisning i Brøndby og omegn.

Kropsterapi til heste

Pris: 795 DKK
Hvad er kropsterapi

Kropsterapi er en støtte til at bedre funktionen og dermed øge holdbarhed og det generelle velbefindende. Jeg har mine lyttende hænder, der mærker vævets bevægelser eller mangel på samme. Mine øjne bruger jeg til at se hvad kroppens mønster og form fortæller mig, og derudfra arbejder jeg med at få tillid fra vævet og guide det i små bevægelser, så jeg lige akkurat får åbnet til en dialog med hjernen, så denne kan overbevises om at bevægelse kan finde sted mere optimalt.

Har min hest brug for det?

Jeg vil være så fræk at sige ja. Det har alle! Der er ingen af os, der er fuldstændig symmestriske, så lige gyldigt hvad, så går vi alle i et kompensationsmønster. Det handler om at fordele spændingen i kroppen så ligeligt som muligt, så vi undgår overbelastninger og har det bedst mulige funktionsniveau.

Sig det igen

Ved ALT vi gør, vil hjernen hurtigt afgøre: “KAN jeg gøre dette – BØR jeg gøre dette”. Ved at “gå under radaren” – altså ikke gå over grænsen, hvor jeg møder modstand, kan jeg overbevise hjernen om, at en bevægelse/funktion er mulig og med tiden tilmed en god idé. “Use it or loose it” som man siger. Har hesten eks. ikke trukket vejret dybt længe, så er det min fornemmeste opgave at få diagfragma online igen.

Hvor ofte skal min hest have terapi?

Det er altid godt at optimere og forebygge. Når det så er sagt, så vil du efter et besøg af mig få lektier for. Øvelser du skal lave hver dag. Jeg åbner en dør med mit besøg . Med øvelser minder du dagligt hjernen om, at det vi startede stadig er en god idé. Derfra bygger vi på, indtil kroppen er den bedste udgave af sig selv. Det handler om at få den enkelte hest til at fungere så godt som muligt, med hvad den har med i bagagen.

Hvor i kroppen gør det en forskel?

Hele kroppen hænger sammen!! Har du en hælspore, får du over tid ondt i ryggen. Det er ikke muligt at få gode resultater, hvis ikke hele kroppen adresseres. Alt spejles, og alt påvirker noget andet.

Hvornår er det fikset?

Jeg tror ikke på, man kan 1,2,3 fikse. Det hele hænger sammen. Og kontinuerlig adressering af forskellige funktioner vil over tid omfordele spændingen i kroppen til en mere fordelagtig balance.

Kranio Sakral Terapi til heste: en blid og effektiv vej til balance

Fysisk og mental balance

Kranio Sakral Terapi til heste er en blid terapiform, der hjælper med at skabe fysisk og mental balance hos hesten. Kranio Sakral Terapi til heste arbejder med kroppens naturlige rytmer og spændinger. Denne terapiform fokuserer på kranie- og korsbens- området, hvor nænsomme tryk og teknikker anvendes for at fremme hestens egen evne til at balancere spændinger og genfinde sin naturlige harmoni. Med KST til heste tilbyder jeg en skånsom tilgang, der støtter hesten i at opnå øget komfort og trivsel.

Equine Tensegrity Balancing Therapy

Ud over den klassiske Kranio Sakral Terapi til heste anvender jeg også den udvidede metode Equine Tensegrity Balancing Therapy af Tami Elkayam, som bygger videre på Kranio Sakral Terapi med ekstra værktøjer og teknikker. Denne metode er udviklet specifikt til heste og går endnu dybere i arbejdet med kroppens strukturelle balance. Ved at anvende forskellige metoder inden for tensegrity skabes en mere omfattende tilgang, som hjælper med at forbedre hestens bevægelighed, kropsholdning og mentale ro.

Velegnet til alle typer heste

Både Kranio Sakral Terapi til heste og Equine Tensegrity Balancing Therapy kan være med til at understøtte hestens sundhed og præstation. Det gælder uanset om hesten har fysiske spændinger eller blot har brug for hjælp til at slappe af og finde sin indre ro. Terapien er velegnet til alle typer heste og kan være en værdifuld tilføjelse til din hests almindelige pleje og træning.

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om kropsterapi til heste i Brøndby og omegn, er du meget velkommen til at henvende dig på telefon eller mail.